Holte Plastikkirurgiske
Klinik
Speciallæge Vibeke Breiting & speciallæge Mette Krag
Plastikkirurgi: Vejledning vedr. Slibning af overlæbe - Dermabrasio
Medbring gerne en pårørende ved forundersøgelsen.
Formål:
At mindske på små, fine rynker på overlæbeområdet mellem det læberøde og næsen.
Målgruppe:
Patienter med små, fine rynker i det pågældende område, som ikke kan forventes at forsvinde ved f.eks. filler.
Forløb:
2 timer før slibningen påføres et lokalbedøvende stof i form af en salve, der skal sidde urørt under dække. Nogle gange suppleres med almindelig lokalbedøvelse også.
Selve slibningen foregår med en lille slibemaskine, hvor man sliber det overfladiske lag af huden sv.t. en almindelig hudafskrabning. Efterfølgende får man en tynd film hen over, som skal sidde en uges tid.
Området er og opfører sig som en almindelig hudafskrabning med, i starten blødning, efterfølgende væskeudtrædning og derefter opheling. Huden, i det behandlede område, er lyserød som enhver anden hudafskrabning, i ca. 3 måneder og i den periode meget sart for sol.
Bivirkninger:
Ardannelse, hvilket er meget sjældent.
Pigmentforandringer i form af mindsket pigment, hvis rynkerne har været meget dybe. En bivirkning, der også er meget sjælden, men kan ses.
Komplikationer:
Opbrud i forkølelsessår, hvis man lider af det. Kan ses og bør behandles med Zovir ved mindste tegn på dette. Hvis man lider meget af det, kan man eventuelt tage forebyggende behandling.
Infektion:
Ved tegn på infektion må man komme og få skiftet filmen, og eventuelt i sjældne tilfælde behandling med antibiotika. Det er vigtigt at holde sig i ro efter behandlingen.
Egentlige smerter er sjældne, men man har til gengæld sjældent lyst til at vise sig ret mange steder den første uges tid og skal påregne at være sygemeldt.
Forventet resultat:
Mindskning, men ikke nødvendigvis fuldstændig fjernelse af de små rynker over munden.
Samtykke
Samtykke til kosmetiske operationer kan først gives, når den lovpligtige betænkningstid er gået, d.v.s. 2 dage for mindre indgreb og 7 dage for større indgreb.
Flere vejledninger om plastikkirurgiske operationer og skønhedsoperationer her
Se
også Myter
om plastikkirurgiske operationer.
I
daglig tale bruges ofte udtrykket skønhedsoperationer om kosmetiske operationer. Kosmetiske operationer er en del
af opgaverne for speciallæger i plastikkirurgi, som
f.eks. Vibeke Breiting, og hører dermed til specialet
plastikkirurgi.
Denne sides web adresse er www.vibekebreiting.dk
- en plastikkirurgisk klinik.
Design
by
StudioNet |